Produkter
Rødbeder :
Rødbeder har relativt højt sukkerindhold (ca. 9g per 100g), dog ikke så højt som de nært beslægtede sukkerroer. Energiindholdet på 213 kJ per 100g er lidt højere end for gulerod (150kJ) og noget lavere end for kartoffel (342kJ)[3].
Rødbeden indeholder farvestoffet betanin (efter rødbedens slægtsnavnet Beta). Farven skyldes de vandopløselige pigmenter betacyaniner (som er en underklasse af betalainerne)[4]. Nogen mennesker kan ikke nedbryde dette pigment og får rødfarvet urin efter at have spist rødbede. Det sker for 10-14% af den normale befolkning. Det er fundet sammenhæng mellem forekomsten af rødfarvet urin og forhøjet jernoptag (som ved jernmangel) eller samtidigt indtag af oxalsyreholdige fødevarer (som spinat og rabarber), men evnen til at nedbryde farven kan også mangle af genetiske årsager[5]. Rødfarvningen er helt ufarlig.
Chioggia:
En ny rødbedetype som ikke er rød men rød og hvidstribet inden i. Ringene er skiftevis hvide og røde.
Den bliver også kaldt : Stribet bede, bolchebede og danebrogsbede, kært barn har mange navne.
Denne bede er god i en rodfrugtblanding lavet på pande eller i ovnen og giver et flot og delikat farvespil i blandingen.
Den farver ikke de andre rodfrugter som en rød rødbede gør under madlavningen og bevarer sine dekorative striber, særligt hvis man tilsætter lidt balcamico eddike under stegningen.
Touchstone Gold:
Dette er en anden bedetype som er lidt rødgul i yderskallen men har en meget intens gul farve. Fantastisk dekorativ,- også som syltet.
Denne bede bevare også din farve under tilberedningen enten i ovnen eller på pande.
Giver et rigtigt flot farvespil på tallerkenen.
Persillerod :
Persillerod kan nemt forveksles med pastinak, men den er ikke så sød i smagen, og persillerod buer udad i toppen, hvor pastinak buer indad. Persillerod bruges ofte som smagsgiver og fyld i supper, gerne sammen med andre rodfrugter og kartofler. Den kan også bages, steges og friteres – dampes, glaseres og marineres.
Indeholder en stor mængde folat, specielt vigtigt for proteindannelsen, for de røde blodlegemer og et must for gravide, samt C- og E-vitamin.
Persillerødder er en robust rodfrugt. Sås i det tidlige forår og er klar til høst i september. I milde vintre kan planten dog overvintre på marken, hvis den dækkes lidt til – og den bevarer endda sin grønne top langt ud på sæsonen. Hele efteråret og vinteren kan vi derfor nyde denne dejlige rodfrugt.
Pastinak :
Pastinakker er en dejlig rodfrugt, der kan dampes, glaseres, bages, friteres… alt efter hvad køkkenmoden foreskriver. Pastinakker og persillerødder ligner hinanden, men du kan kende pastinakken på, at den buer indad på toppen.
Pastinakkens søde og let krydrede smag – lidt i retning af selleri – gør, at du kan anvende den til meget i køkkenet. Rå er den lidt skarp og grov i smagen, men dampet i bouillon eller tilsat gryderetter bliver den god. Bland den med kartofler til en rodfrugtmos eller bag flækkede pastinakker i ovnen med lidt olie og krydderurter som tilbehør til kødretter. Den er også en fornem smagsgiver i supper.
Den lækre rod er sprængfyldt af energi og fibre og indeholder B-, C- og E-vitaminer samt folat, jern, zink og kalcium.
Pastinakker er toårige planter, som bruger deres første vækstår på at udvikle rødder, som fyldes op med gode næringsstoffer. Andet vækstår blomster planten og sætter frø – hvis den ellers fik lov til det. For vi høster pastinakkerne og spiser de dejlige rødder allerede første sæson.
Kartofler :
Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en to-flerårig, urteagtig plante med opret vækst. Bladene sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. Blomsterne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. Frugterne er store, grønne eller violette bær.
Kartoffelplanten danner store, stivelsesholdige knolde på de underjordiske stængler. Hele planten er giftig, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne. Sortsvalg, forsigtig optagning, rigtig opbevaring og frasortering af smittede knolde kan begrænse angrebet af sygdomme.
Kartoflen er i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter ris og hvede. Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal. Kartoflen anses som mere ernæringsrigtig end ris, hvede og majs. Feks. indeholder den langt mindre fedt end hvede og mere protein end majs.
Kina er verdens største kartoffeldyrkende nation.
I Hviderusland bliver der spist flest kartofler; 175 kilo per person om året.
Gulerødder :
Guleroden (Daucus carota) er en meget udbredt grønsagsafgrøde i store dele af verden. Planten er som mange planter i skærmplantefamilien toårig (vinterannuel), så den første år af sin vækst kun danner bladroset og ammerod, men ikke går i blomst. Planten danner først en bladroset og en tynd pælerod med fine siderødder som spreder sig ud i jorden, men efter nogen ugers vækst begynder den øvre del af pæleroden at blive tykkere, og gennem resten af året fortsætter væksten af pæleroden og den fyldes op med bl.a. sukkerstoffer fra bladenes fotosyntese.
Hvis planten får lov, vil den efter en vinters kuldeperiode begynde væksten igen, men så vil den bruge næringsstofferne fra roden til at danne stængel, blomst og frø. Når frøene modnes vil planten dø.
Gulerod er en af de vigtigste grøntsager i Danmark og dyrkes på ca. 1500 hektar hvert år. Afgrødens produktivitet er stor, der kan høstes fra 40 op til over 100 ton per hektar, svarende til 4-10 kg per m2. Gulerødder er relativt nøjsomme, de kræver ikke så meget gødning for at lykkes, og dyrkes bl.a. derfor i stor omfang i økologisk landbrug.
Guleroden er den af vore grøntsager, der indeholder mest A-vitamin. Da A-vitamin er fedtopløseligt, bør gulerødder spises med en smule fedtstof, hvis man vil have gavn af vitaminindholdet. Farven skyldes caroten.
Stikløg/Set-onions :
Brogaard er det eneste sted i Danmark hvor der dyrkes stikløg.
Vi producerer fra ca. 40 ha. som giver ca. 1000 tons stikløg.
Disse små løg pakker vi i poser med 150-400 g i hver pose.
Stikløg gør det nemt for haveejerne at dyrke masser af løg, og løg er en dejlig afgrøde, som oven i købet er let at opbevare til senere brug, hvis man ikke når at spise dem alle i løbet af sommeren.
Stikløg er små løg, som et specialiseret landbrug på Lammefjorden dyrker i en så tæt bestand året før, at de kan høstes i en passende lille størrelse i juli–august. Det er disse små løg, vi køber som stikløg til at sætte i haven. Hvert lille løg, vi sætter, vokser videre til et stort løg.
Den største del sælges dog i udlandet, i det meste af Europa, hvor man kan komme tidlig i gang med salg af løg, enten som bundteløg eller færdige spiseløg. Stikløg er klar ca 1 mdr. før end såløg.
